Muslimske børn bliver jaget hjem af forældre
I søndags var jeg med til søndagsskole i Simbo. Mette og jeg skiftes til at tage til søndagsskole i Simbo og Mwange, hvor vi bor.
Jeg er utrolig glad for at være der, og det er noget jeg ser frem til hver uge. Efter har have været der en del gange, er jeg selvfølgelig også begyndt at kende børnene bedre, og det gør bare at jeg holder endnu mere af demJ . Børnene der kommer, er meget forskellige, og kommer fra mange forskellige familier. Nogle børn kommer med flere søskende ved siden, andre bærende med en lillesøster eller bror på ryggen. Nogle børn er ballademager, nogle fyldt med livs glæde andre generte eller forsigtige.
Nogle kommer fra kristne hjem og andre fra muslimske. I Simbo er der mange muslimer, og derfor er der flere børn der bliver nægtet at kommer til søndagsskolen af deres forældre. Skønt nogle muslimske børn prøver at kommer, kan forældrene finde på at kommer og jage dem væk derfra. I den tid jeg har været der, har der været et søskende par på 3 børn som var muslimer. De har trofast været der hver gang, og har været nogle livsglade børn, som hele tiden ville op til os. Pludselig holdte de op med at kommer, og i søndags var Susanne så henne ved deres hus for at ville snakke med deres mor. Moren fandt hun ikke, men hun fandt de to piger i huset, som trængte sig langt op i en krog da de så hende. To piger som tidligere kom løbende hen til os og ville have knuser, var nu bange for Susanne. Så kan man tænke ”Hvilke historier har de mon fået af vide om os?”. Vi ærgrer os godt og grundigt over det, og håber på at det på et tidspunkt vil vende igen. Jeg kan på en måde godt forstå de muslimske forældre, da jeg heller ikke selv, hvis jeg havde børn, ville sende mine børn til børneklub hos muslimer, men hvor er der ærgerligt hvordan vores forskellige trosretninger kan vende glæde til angst!
Der var et glimt i hans øjne!!
I en anden søskendeflok hvor de kommer omkring 6 børn til søndagsskolen, oplevede jeg i søndags noget fantastisk! Disse 6 børn skiller sig på en måde ud fra de andre. De leger ikke så meget med andre børn og det kan nogle gange være svært at få rigtig kontakt til dem. Dog kommer de trofast hver gang, hvilket er fedt! I søskendeflokken, er der et tvillingepar på omkring 3 år. En pige og en dreng. I starten var det utrolig svært at få kontakt til dem begge to, men efterhånden begyndte pigen at bløde op, og i stedet for at være en slatten pige i ens arme, begyndt vi kunne få hende til at smile og grine. Drengen blev dog ved med at være utrolig svær at komme i kontakt med. Når man kiggede på ham, var han blik bare koldt og blankt, som om han overhovedet ikke registrerede at man var der. De unge har også før snakket om netop denne dreng, da han virkelig skiller sig ud fra de andre. I søndags skete det fantastiske så! Drengen smilede og grinte!! J I løbet af tiden vi var der i søndags, havde jeg gået lidt rundt med de to tvillinger, men drengen havde som altid ikke rigtig givet udtryk for noget. Under bibelfortællingen, sad han så hos mig, og da vi var færdige, bestemte jeg mig for igen at prøve at tage ham rigtig op, og give ham en krammer - og denne gang reagerede han på det! For første gang, så jeg et glimt i øjnene på ham, og et smil på han læber! Det var for fedt, og jeg havde overhovedet ikke lyst til at sætte ham ned igen, og tage hjem! Jeg havde mest lyst til at blive ved med at kilde og smile til ham, for at se hans ansigt stråle op.J
Susanne har langt meget vægt på, at vi i søndagsskolerne er trofaste og kommer det sammen sted hver søndag, så vi på den måde for opbygget forhold til børnene, og for vundet deres tillid. Det er nemlig ikke ”kun”, budskabet om Jesus vi vil lærer børnene. Samtidig vil vi også give børnene masse er kærlighed, og lærer dem noget om hvordan man opføre sig og er over for andre børn. Dette kan man ikke gøre ved bare at komme én gang, nej det tager tid. Mange børn er alene hjemme meget af dagen, fordi deres forældre arbejde, og derfor er der mange ting som børnene ikke har lært. Da Susanne og de unge begyndte på søndagsskolen i Simbo, var der mange børn der kastede sten efter hinanden. Det er sjældent vi ser det nu, og det er fordi vi gentagende gange har fortalt dem, at det ikke er i orden.
Oplevelser som den jeg havde i søndags med drengen, og når man kan se forandringer ved f.eks. sten kast, giver mod! Det er så fedt at se hvordan vi med Jesus i fokus, kan række ud til disse børn, på mange forskellige måder!J
Der er glæder, men også ting som er svært i søndagsskolerne. Hvis du beder, må du meget gerne bede for de muslimske børn som ikke må komme til søndagsskolerne. Samtidig må du også gerne bede for de unge som står for det. Det er meningen, at det er de unge som skal styrer søndagsskolerne, og at vi andre mest er der for at hjælpe til. Desværre svinger antallet af unge meget og derfor hænger arbejdet meget på de sammen personer. Du må derfor meget gerne gå i forbøn for ungdomsgruppen og vejledning til hvad vi kan gøre anderledes, for at få flere trofaste unge med.
