På besøg hos masaier

Et sted tæt ved der hvor vi tog på safari, lå der er masai landsby.  Som jeg vidst har skrevet før, er masaier et bestemt folk, som lever på lidt andre måder end andre afrikaner. Denne masai landsby vi kom forbi, får besøg af mange turister, så masaierne tjener derfor rimelig mange på dette.
Noget masaier specielt er kendt for er deres mange smykker, sjove lyde og hoppen. Da vi kom til landsbyen, startede de med lave et slags optrin hvor de sang og dans. De var delt op i mænd og damer. Mændene stod og sagde en masse sjove lyde, men de på skift gik ind i midten og hoppede så højt op de kunne. Det var dog ikke bare almindelig hop, de hoppe op uden at bøje i knæene, og nogle kan faktisk hoppe ret højt op!J
Kvinderne stod ved siden af, med alle deres smykker og specielle kredse om halsen mens de sange og lavede nogle specielle bevægelser med brystkassen.

                             
                                                         Mændene som kan hoppe vildt højt!

                                    
                                                            Damerne med alle deres smukke smykker

                                                  
                                                   Mor og vores gæst, Inger, fik æren af at komme med op og danse :)
Derefter kom vi to og to med en masai ind for at se deres hus. Husene er bygget af pinde og ko-lort. Inde  i huset var de to senge, ét til konen og børnene, og ét til husets hoved – manden.  Midt i huset, var der et bål, som blev brugt til at lave mad og til at varme huset op til nattens kulde. Masaierne lever af deres køer, får og geder. De spiser kødet, drikker deres mælk og blod. Arbejdsfordelingen er delt tydeligt op. Kvinderne bygger husene, laver mad, passer børn og andet husligt, mens mændene passer dyrene. Jeg spurgte hvorfor at det lige skulle være kvinderne der skulle bygge husene, og da svarede vores ”masai guide” at det var bare deres ansvar, så sådan var det.

                                
                                                                              Den lille landsby.


                                               

 Så skulle der malkes
Vi kom derefter rundt og så nogle af deres kører og får. Der gik mange dyr sammen, og vores masai guide fortalte at de kunne kende deres dyr ved at kigger på dyrenes ører.  Hver ejer havde nemlig lavet et specielt mærke i deres dyrs ører. Jeg blev da også tilbudt at få en ko med hjem, men takkede pænt nejJ.
Tæt ved landsbyen lå en lille bygning, hvor der var børnehaveklasse. Susanne greb straks chancen ved at fortælle børnene lidt om Jesus. Sammen med hende, sang Susanne og jeg derfor en lille swahili sang, som vi tit synger vi søndagsskolen. Det var ret sjovtJ. 

Susanne greb straks chancen for at fortælle børnene lidt om Jesus
Det var rigtig spændende at se masai landsbyen, men man kunne også se at denne landsby var sat meget op til at kunne vises rundt for turister. Hvis man kiggede rundt på deres huse og deres måde at leve på, kunne man hurtigt komme til at have ondt af dem, om hvor fattigt det så ud til at de levede. Men da vi så tænkte på hvem meget de tjente hver eneste dag på os turister, overvejede vi om der mon bag bjerget, som lå lige ved landsbyen, lå nogle luksus huse som de egentligt boede iJ. Nej vi konkluderede bare at disse masaier i denne landsby faktisk havde penge nok til at kunne leve meget bedre, men at de sikkert ønskede at leve som de gjorde, da det er en del af deres kultur.  Sådan kan det tit være svært at skelne mellem folks fattigdommen, og den måde nogle selv vælger at leve op.

Dyr er FANTASTISKE!!

De sidste to uger har vi holdt ”vinter ferie”, som vi holdte sammen med nogle gæster hjemmefra, blandt andre mine forældre og lillebror! – fantastisk!J De første dag blev brugt her i Kigoma, hvor vi fik lov til at vise og fortælle en masse. Hvor var det fedt bare at kunne fortælle og fortælle om min hverdag hernede. Når man får besøg, får man også øjnene på for hvor mange ting jeg allerede har vænnet mig til. Ting som for mig nu er blevet hverdags artigt, kan opleves helt anderledes når man kommer lige hjemmefra. Det er dejligt at blive mindet om.

Så var det safari tid, hvilket var for FEDT!! 2 ½ dag tog vi på safari i Serengeti og Ngorongoro, som er nogle meget populærere nationalparker i Tanzania.
Vi kørte i to biler, Susanne og Justs bil og en lejet safari bil, med chauffører/guide, kok og telt opsætter. På safari bilen kunne taget løftes op, så man kunne stå og kigge ud. Jeg havde ikke troet det, men det var en helt anden oplevelse at være på safari på den måde!! Fri udsyn over savannerne og dyrene!!
Efter den første dag, hvor vi havde set forskellige dyr, slog vi lejr et sted midt i vildmarken, hvor mange andre også slog lejr. Der var der bla. lavet et slags køkken hvor kokkene kunne lave madJ.

                                                                                       Klar til afgang!

                                                             Stedet hvor vi overnattede første nat
Tidlig morgen, før solen begyndte at stå op, kørte vi en morgen tur ud med safari bilen, fordi der derfor kunne være bedre mulighed for at se nogle dyr. Det var fantastisk flot at køre rundt i vildmarken i morgen sol. På et tidspunkt kom vi til et sted hvor der var tusindvis af gnuer, zebraer og forskellige fugle. Det var helt vildt at opleve! Det var som at sidde hjemme i sofaen og se dyre programmer i fjernsynet, bare dobbelt så fedt!J Der var dyr over alt!

                                                                       På morgentur

                                                                   Flere tusind dyr. Det var FANTASTISK!J



Efter at have pakket biler og spist, kørte vi videre gennem Serengeti.
Serengeti er meget stor, så derfor kørte vi også i lang tid ud at se så mange dyr. Det var dog en stor hjælp og glæde at have vores chauffører/guide med, da han efterhånden kendte ret godt til parken, og vidste hvor man skulle kigge efter de lidt mere sjældne dyr. Pludselig stoppede bilen, og vi sad alle og kigge rundt. Hvor var der lige noget at se?.. Jo lige oppe i et træ omkring 200 meter væk, lå en leopard. Den var ret godt kamufleret så det var ret godt set!

                                                 Vores fantastiske guide fik øje på denne leopard i træet!
Den sidste dag var vi ankommet til Ngorongoro området, efter at have et godt stykke tid på en sindssyg vej! Vejen var så utrolig dårlig, at det flere steder var svært at styrer bilerne. Et sted holdt en masse safari biler midt på vejen og protesterede over den dårlige vej. Biler blev ødelagt at den dårlige vej og det var ikke forsvarligt at kører på den. Vi kom senere forbi et sted hvor de var i gang med at lave vejen, men det blev den overhovedet ikke bedre, faktisk mere farligt. I stedet for at jævne vejen ud, blev jorden nærmest langt op i top, så der til hver side var ret stejl ned (når man kører i bil), det gjorde at det var utrolig svært for to biler at køre forbi hinanden. Dette er én af mange ting her i Tanzania, som jeg kan have svært ved at forstå. De selskaber tjener ufattelig mange penge hver dag, på turister som taget på safari, hvorfor kan der så ikke blive lavet en ordentlig vej, som ikke skal ødelægge biler og gøre folk utrygge. Som vi nogle gange siger – T.I.A. (This is Africa).J
Man mener at Ngorongoro er en gammel vulkan, som er faldet sammen, så den nu er helt flad i bunden. Man kører derfor ned i krateret, som er omkring 20 km. i diameter, hvor mange dyr lever nede. Mgogolo er især kendt for at have næsehorn og det fik var da også fornøjelsen af at se, dog meget langt væk, men de var der! J
Det fedeste ved at være i Ngorongoro var løverne!! På et tidspunkt stoppede vores chauffør bilen, og sagde at der ca. 200 meter væk, lå nogle løver. Efter at have kigget godt efter, sagde han at der lå 12 løver. Vi var vildt imponeret og glade over at have så mange. Det endte dog ikke der. Pludselig begyndte løverne at rejse sig og gå hen i mod vores bil. Der skete nærmest en kædereaktion, da først én havde rejst sig fulgte flere efter. Efter kort tid stod der 5-7 løver omkring vores to biler. Det var for vildt!! Vi var utrolig heldige med vores to bilers placering, da det var der de fleste gik og lagde rundt om. Vores guide fortalte at det faktisk ofte sker at løverne kom så tæt på, da der i Ngorongoro ikke er så mange træ hvor løverne kan få skygge, og derfor søger skygge hos bilerne. Det var en fantastisk oplevelse at se løverne så tæt på. Bare lige at stikket hovedet ud fra tagets åbning, og så kigge lige ind i en løves øjne – vildt!! J

                                                       Så fik vi besøg af løverne, HELT tæt på!

Efter noget tid, kørte vi videre for at gøre plads til nogle andre, da der efterhånden var kommet ret mange biler til! Det var faktisk også en kanon ting, for når nogle havde opdaget et dyr, kunne de andre biler se at der skete noget spændende, og så kunne de også få oplevelsen. Dette fik vi flere gange glæde af, bla. lige efter vores fantastiske løve oplevelse, hvor vi troede, at NU kunne vi da vidst ikke forlange mere, men jo jo. Efter kort tid, stoppede vi ved samling af mange biler. Hvad der var at se, kunne vi ikke lige få øje på, der sad et par ørne på en klippe, men det var vel ikke dem alle bilerne var så optaget af?..Det var en gepard! 50 meter fra vejen, lå en gepard bag en sten. Igen en vildt oplevelse!J

                                                                             En gepard kom vi også lige forbi!
Safari var en fantastisk oplevelse, som jeg ønsker alle kommer til at opleve! At se dyrene så tæt på. Zebraens fantastiske flotte striber, de grimme hyæner som minder mig om ”løvernes konge”, vildsvinet (BumbaJ) som piler af sted over savannen med børn lige bag sig og de mange andre dyr, som hver i sær her særlig træk, farver, former, mønster eller leve måde. Det var for fedt!  
                          

Tit løber vildsvin med hale lige op i vejret, for at ungerne kan se moderen for det høje græs.

                                                                                        Zebra hygge :)

                                                                               Stroken tager til Afrika.

                                                                                Hyanen på jagt.