fredag den 2. marts 2012

På besøg hos masaier

Et sted tæt ved der hvor vi tog på safari, lå der er masai landsby.  Som jeg vidst har skrevet før, er masaier et bestemt folk, som lever på lidt andre måder end andre afrikaner. Denne masai landsby vi kom forbi, får besøg af mange turister, så masaierne tjener derfor rimelig mange på dette.
Noget masaier specielt er kendt for er deres mange smykker, sjove lyde og hoppen. Da vi kom til landsbyen, startede de med lave et slags optrin hvor de sang og dans. De var delt op i mænd og damer. Mændene stod og sagde en masse sjove lyde, men de på skift gik ind i midten og hoppede så højt op de kunne. Det var dog ikke bare almindelig hop, de hoppe op uden at bøje i knæene, og nogle kan faktisk hoppe ret højt op!
J
Kvinderne stod ved siden af, med alle deres smykker og specielle kredse om halsen mens de sange og lavede nogle specielle bevægelser med brystkassen.

                             
                                                         Mændene som kan hoppe vildt højt!

                                    
                                                            Damerne med alle deres smukke smykker
                                                  
                                                   Mor og vores gæst, Inger, fik æren af at komme med op og danse :)

Derefter kom vi to og to med en masai ind for at se deres hus. Husene er bygget af pinde og ko-lort. Inde  i huset var de to senge, ét til konen og børnene, og ét til husets hoved – manden.  Midt i huset, var der et bål, som blev brugt til at lave mad og til at varme huset op til nattens kulde. Masaierne lever af deres køer, får og geder. De spiser kødet, drikker deres mælk og blod. Arbejdsfordelingen er delt tydeligt op. Kvinderne bygger husene, laver mad, passer børn og andet husligt, mens mændene passer dyrene. Jeg spurgte hvorfor at det lige skulle være kvinderne der skulle bygge husene, og da svarede vores ”masai guide” at det var bare deres ansvar, så sådan var det.
                                
                                                                              Den lille landsby.


                                               
 Så skulle der malkes
Vi kom derefter rundt og så nogle af deres kører og får. Der gik mange dyr sammen, og vores masai guide fortalte at de kunne kende deres dyr ved at kigger på dyrenes ører.  Hver ejer havde nemlig lavet et specielt mærke i deres dyrs ører. Jeg blev da også tilbudt at få en ko med hjem, men takkede pænt nejJ.
Tæt ved landsbyen lå en lille bygning, hvor der var børnehaveklasse. Susanne greb straks chancen ved at fortælle børnene lidt om Jesus. Sammen med hende, sang Susanne og jeg derfor en lille swahili sang, som vi tit synger vi søndagsskolen. Det var ret sjovt
J. 

Susanne greb straks chancen for at fortælle børnene lidt om Jesus
Det var rigtig spændende at se masai landsbyen, men man kunne også se at denne landsby var sat meget op til at kunne vises rundt for turister. Hvis man kiggede rundt på deres huse og deres måde at leve på, kunne man hurtigt komme til at have ondt af dem, om hvor fattigt det så ud til at de levede. Men da vi så tænkte på hvem meget de tjente hver eneste dag på os turister, overvejede vi om der mon bag bjerget, som lå lige ved landsbyen, lå nogle luksus huse som de egentligt boede i
J. Nej vi konkluderede bare at disse masaier i denne landsby faktisk havde penge nok til at kunne leve meget bedre, men at de sikkert ønskede at leve som de gjorde, da det er en del af deres kultur.  Sådan kan det tit være svært at skelne mellem folks fattigdommen, og den måde nogle selv vælger at leve op.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar