fredag den 15. juni 2012

Tiden haler ind på os

Den sidste dage i Kigoma er ved at hale ind på os. Om 5 dage flyver vi fra Kigoma til Dar hvor vi tager videre til Zanzibar i 5 dage. Vi glæder os rigtig meget, men alligevel er det så trist og uvirkeligt! I dag har vi haft den sidste almindelige skoledag – tænk engang! Jeg forstår det ikke rigtigt. Det er sidste gang at jeg har sat og hørt Ester læse fra den gule bog..hvor tiden dog bare har fløjet af sted!
De sidste ugers tid har vi haft drøn på. Der har været flere ting som vi gerne ville nå og folk vi gerne ville være sammen med, så vi har haft nok at lave, dejligt! Den sidste uge har også budt på en masse ”sidste gang”. - sidste gang vi er med til bibelkreds med de andre missionær, sidste gang vi tæller op i bogbutikkerne, sidste gang vi er her og der, sidste gang vi ser hende eller ham. Det er bare mærkeligt!
 
Gud åbner nye døre, men vi skal have øjne og ører åbne!
De sidste par uger har dog også budt på nye opgaver og oplevelser.
På et tidspunkt brugte vi en del eftermiddage på at male på et hospital. Det var en velsignelse at få lov til at hjælp der. Noget vi nød rigtig meget – noget praktisk og konkret. For over en måned siden stoppede det arbejde, da det missionærpar vi hjalp, tog hjem på orlov. Det var vi ret triste over, da det var dejligt at komme lidt væk om eftermiddagene og lave noget helt andet. Vi gik så og tænkte, ”hvad vil Gud nu, bruge os til”. Mange eftermiddage havde vi tid og energi til at lave noget. Vi lagde det over til Gud, og håbede at han ville åbne nye døre for hos. Vi var åbne for stort set alt, dog havde vi ikke mod på selv at starte noget nyt, da vores vi tid var knap. Vi havde fornemmelse af at mange af de andre missionær til tider havde meget travlt, så derfor ville vi også gerne hjælpe dem med noget.
I ugerne efter gik vi mest hjemme. Mette tog, pga. hendes søsters bryllup, hjem til Danmark i 2 uger. Jeg fik tiden til at gå hjemme, og tænkte at det nok var Guds plan at vi skulle bruge resten af tid hjemme for at få ordnet nogle af de ting vi ikke havde haft tid til før. Dog kunne jeg godt mærke, at jeg til tider blev lidt restløs, for det er nu så dejligt at komme lidt væk engang i mellem. Derfor prøvede jeg at gå med øjne og ører åbne, i håb om at Gud ville vise mig sine planer. En dag var jeg sammen med nogle andre missionær og volontør her i Kigoma. Jeg overhørte en samtale mellem to af pigerne, hvor den ene fortalte, at de i hendes organisation manglede nogle til at hjælpe med at ordne deres bibliotek på deres bibelskole. ”Pling” sagde det inden i mig, og jeg gik de følgende dage og tænkte at det kunne være at Mette og jeg kunne hjælpe. Jeg gik derfor til pigen, Casey, og spurgte om vi kunne hjælpe. Hun blev vildt glad, og sagde at det ville være skønt hvis vi ville det.
Nogle dage efter, begyndte vi så at hjælpe hende der. Hun havde i meget land tid, arbejdet på biblioteket og ville nu gerne snart være færdig. Vi hjalp hende med at sætte sedler i bøgerne, stemple dem og sætte dem orden. Måske var det ikke det mest fantastiske arbejde, men jeg nød det! Vi havde det så hyggeligt og arbejdede godt sammen. 6 hænder er hurtigere end 2, så efter 1½ uges tid, blev vi færdige med biblioteket. Det var så dejligt at mærke Caseys glæde over at være færdige.
Casey er 26 år og arbejder som missionær, for organisationen ”Hope of the Nation” her i Kigoma. Hun arbejder bla. med at undervise kvinder i at lave smykke. Casey underviser dem, og kvinder står så selv for at få lavet smykker og få dem solgt, bla. i en butik som Casey har været med til at starte. Hun startede med at undervise 1 nabo og det er nu blev til over 20 kvinder. Da hun fandt ud af at vi gerne ville hjælpe med noget om eftermiddagene, spurgte hun om vi ville komme over og hjælpe hende med at lave smykker. Hun ville gerne have lavet nogle eksempler som hun kunne vise kvinderne. Det har vi så brugt en del eftermiddage på de sidste dage, og det har også bare været for fedt! Casey er så kreativ og er fuld af ideer, så det har været vildt fedt at arbejde sammen med hende!



Mette og Casey i gang med at sorterer en masse perler, frø og smykker.

Når jeg tænker tilbage på vores tid hernede, synes jeg virkelig vi har lavet en masse forskelligt! Det har været så dejligt. Nogle gange har det været ret frustrerende hvis vi synes vi var godt i gang med noget, og så det stoppede, men gang på gang har Gud vist og at han har en plan, og har åbne nye døre for os! Det er noget jeg virkelig har fået øjnene op for. Gud åbner nye døre for os, har planer med os, men vi skal ikke bare sidde og venter der kommer noget dumpende ned fra himmelen, vi må også selv gøre noget for det. Det gælder om at have øjne og hører åbne! J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar