torsdag den 18. august 2011

Så ankom vi!

Efter mange forberedelser, informationer og tanker kom dagen endelig, d. 11. aug., hvor turen gik til Tanzania! Mette og jeg havde dagen før, d. 10. aug., besøgt en lærer Mette Thornbech i Køge. Hun gav os råd og vejledning til undervisningen af pigerne. Mette Thornbech er rigtig sød, så det var rigtig godt at være hos hende og få noget inspiration! Den 11. aug. kom så endelig og det var ikke til at forstå! Mette og jeg fik transporteret al bagagen til Kastrup lufthavnen, - gladelig over at der var bagage vogne!J  I lufthavnen mødtes vi med 7 andre volontør som også skulle Tanzania. Vi skulle først flyve til London og derefter til Dar Salam i Tanzania. Jeg var ret spændt på flyveturen, da det var første gang at jeg skulle flyve. Det gik heldigvis rigtig godt og jeg synes det var fedt! J  
     I Kastrup lufthavn greb vi starks nogle bagage vogne!

Efter 10 timer fra London til Dar Salam landede vi. I lufthavnen stod Just og Thea (den ældste pige) og tog i mod os. De 7 andre volontør tog med taxier til et hotel hvor de dagen efter skulle på 2 dags bus tur til Kipili. Mette og jeg tog med Just, Thea og to andre lokale fra Kigoma – Aron og Tim. Herefter flugte 2 dage i bil mod Kigoma – nu var kommet til Afrika. En masse nye indtryk og oplevelser fulgte de næste dage! Selvom vi inden turen havde hørt en masse om Afrika, så kan man bare ikke forstille sig hvordan det er, før man oplever det. Selve trafikken er en oplevelse! Hvis du skal frem, - så kører du. Derfor var det virkelig fedt at vi bad en bøn i bilen, før vi kørte! Det var utrolig fedt at opleve at vi ligger det hele over i Guds hænder! I gennem Dar Salam var øjnene store for at se alle de nye ting der skete. En masse folk med en masse boder af alt muligt forskelligt, folk som gik mellem biler i kø for at sælge aviser, slik eller for at vaske bil ruder, i håb om at tjene lidt penge ved det.
Før vi kom havde vi lært meget lidt swahili, men alt for lidt! Vi oplevede hurtigt at det var frustrerende ikke at kunne forstå hvad folk sagde til os! På den første køretur holdte vi på et tidspunkt et sted for at få noget at spise, med det samme stod flokke rundt om os for at sælge alt muligt. Mette og jeg stod bare smilende og rystede på hovedet, - vi forstod meget lidt og kunne intet svare. Det var utrolig dejligt at Just, Thea, Tim og Aron var med! Efter den første dag i bil fandt vi et sted og sove og fik noget at spise. Det var dejligt at ligge en rigtig seng og sove.
Dagen efter gik turen videre og her fulgte mange timer på ”humle bumle vej”, som de kalder det – veje uden asfalt. Det var en oplevelse men faktisk ikke så slemt igen, efter noget tid vænnede vi os til det. Selve turen virkede faktisk ikke så lang igen, måske fordi der var så mange nye indtryk som vi sugede til os.
Lørdag aften ankom vi til Kigoma. Her stod Susanne, Thea, Anna og deres to nabo børn Daniel og Jackie og tog i mod os. Det var utrolig dejligt men også mærkeligt endelig at ankomme til Kigoma! Efter flere dages rejse stod vi pludselig der hvor vi skulle være!J  Vi fik aftensmad og blev ellers vist rundt i huset og til vores værelse. Trætte gik vi i seng – lidt mærkeligt at tænke på at det er vores hjem de næste 8 ½ måneder.
Dagen efter, søndag, tog vi i kirke sammen med Just. Det var meget anderledes men også spændende! Vi blev budt velkommen af kirken og præsenterede os. Jeg havde tænkt at det måske ville blive lidt ubehageligt, men det var faktisk rigtig fedt at føle sig velkommen. Vi forstod dog ikke rigtig noget af hvad der blev sagt, men Just sad heldigvis og oversatte lidt for osJ
Jeg sidder med en dejlig fornemmelse! Det er utrolig dejlig endelig at være her og at turen er gået så godt! Før rejsen skrev mange venner at de ville bede for vores tur, det har været rigtig dejligt at vide, og vi har virkelig mærket forbønnen på rejsen!
Der er så mange nye indtryk som er spændende og sjove. Jeg glæder mig bare utrolig meget til vi kan snakke og forså noget swahili! Alle folk er rigtig imødekommende og rar så derfor er det også træls ikke at kunne snakke med dem! Hele familien er bare så fantastiske, og har virkelig været gode til at tage i mod os! Vi føler og meget trygge og velkommen her!J

Ingen kommentarer:

Send en kommentar