Nærkontakt med fattigdom

Hver lørdag underviser Susanne unge drenge og piger i at formidle kristendommen videre til børn. Dette bruger de så hver søndag eftermiddag til at undervise nogle børn i landsbyen Simbo, som ligger ca. 25 km. fra Kigoma. I søndags var Mette og jeg med for første gang. I landsbyen var det primært de unge piger og drenge der styrede programmet, hvor vi andre så legede med og hjalp til. Vi startede med at lege i ca. 20 min. efterfulgt af ca. 20. min sang. Derefter blev børnene delt op i to grupper 2 med blik på deres alder. Her hørte de så en bibelfortælling som en af de unge holdte. Til slut fik de hvert et stykke slik, hvor efter vi så kørte hjem ad.
Da bilen først begyndte at kører løb børnene efter den, uden nogen frygt for hvad der kunne ske. Det var meget frustrerende, da det var svært at få dem til at forstå farlighed ved det.
Da vi var kørt derfra var det med meget blandede følelser jeg sad med. Børnene i Simbo er meget fattige. Mange kom i slidt tøj og nogle så ikke for raske ud. Det var første gang jeg oplevede at komme i nærkontakt med så fattige børn. På markedet har jeg før set folk som var meget fattige, men i Simbo kom jeg helt tæt på dem -legede, holdte dem i hånden og prøvede at kommunikere med dem. Da jeg stod i situationen følte jeg det ikke det var ubehageligt, men da jeg først fik sat mig i bilen og tænkt det hele igennem, blev jeg meget overvældet og bevæget af det. Hvor følte jeg mig bare rig og samtidig så utrolig magtesløs! Sammen med denne følelse, var jeg utrolig glad for have været med! Det var skønt at se hvor glade børnene var for at se os. Glæden der kom frem i dem når vi legede, grinede, sang og var sammen med dem.   

Denne oplevelse bekræfter mig bare i, at lige meget hvor meget man kan høre og se billeder om noget, så er det bare helt anderledes når man oplever det. Samtidig bekræfter det mig i hvor meget disse børn har brug for denne glæde, som vi kan hjælpe med til at give dem halvanden time en søndag eftermiddag. Det er fedt at være en del af!