Små hverdags ting

Hverdagen er så småt begyndt, der sker selvfølgelig stadig mange nye ting, men nogle ting er allerede gået hen og blevet hverdag. Vores værelse er nu blevet pyntet lidt med billeder og det føles som vores nu. Selv gekkoerne, som er en slags firben, der dukker frem om aftenerne på væggene på værelset, er nærmest blevet små venner. Lommelygten og pandelampen er også blevet vores gode venner, som vi nyttig bruger når vi går de knap 50 meter fra Susanne og Just til vores værelse. Den lyser vores vej op så vi ikke lige får trampet en slange ned på vejen. Èn dag var vi særlig glad for den, da vi stødte på det vi havde frygtet! På vej over til vores værelse, stod hunden Bølle midt på vejen. Da lyset faldt på Bølle, faldt det også på en KÆMPE rotte lige ved Bølles hoved!!  Heldigvis var den død, men trods det, fløj vi begge skrigende i hver sin retning! Derefter stod jeg fald af grin af forskrækkelse og over vores reaktion! Susanne, Just og børnene havde hørt vores skrig og kom ud for at undersøge sagen. De fandt det vidst også ret sjovt. Jeg var bare taknemlig for en god vagt hund!J

                                             Klar til en tur i mørket! Mon en rotte dukker op!?

Næsten hver aften har vi aftenmusik, det vil sige vi har et diskotek som naboer! Det er til tider ret højt og lidt mærkelig musik, men med et par ørepropper i ørene sover jeg helt fint!J Susanne og Just har dog sagt at vi ikke har oplevet den højeste lyd endnu, så det bliver spændende at høre hvor højt det så bliver!

Det kolde vand i badet med en spand og klud er nu ikke noget jeg tænker over mere, men noget der bare bliver gjort. Det er faktisk helt rart at bliver kølet af i badet efter en varm dag og sommetider også varme aftener!

                                                     Mette i vores badeværelse. - sådan tager vi bad :)

I Tanzania er det meget kulturelt at kvinder ikke viser deres knæ og skal derfor helst gå med nederdele der dækker knæene. Samtidig skal stropperne på vores bluser helt ikke være for smalle og i kirke skal skuldrene være helt dækket. Vi har valgt at respekter dette, for at vise respekt over for kulturen og samtidig også for egen skyld, da det har indflydelse på folks respekt til os. Jeg var ret spændt på hvordan jeg ville have det med at gå i nederdel, da jeg er meget glad for bukser og shorts, men jeg synes faktisk det går rigtig godt! Nogle gange kan jeg godt have lyst til at hoppe i et par shorts, især hvis vi skal lave noget som kræver lidt ekstra energi og kræfter, men så hoppe jeg i dem på værelser, og nyder det der!J