Ungdomsgruppe med dukker

Hver lørdag formiddag har vi ungdomsgruppe.  Det er nærmest delt op i to ”afdelinger”. Susanne underviser nogle unge drenge og piger i bibelen og derefter om at formidle det videre til børn. Vi starter med at synge nogle engelske sange hvor Susanne spiller guitar til og derefter nogle swahili sange hvor en af de unge spiller tromme til mens vi andre klapper. – det er sjovt at lærer nogle swahili sange!J  Derefter beder vi, og så fortæller Susanne noget. Vi har gennemgået forskellige ting, fx nogle kapitler fra romerbrevet.  En gang læste vi også alle nogle bibelvers og derefter fortalt vi hver i sær om hvad det sagde til os.  Efter det er der tid til spørgsmål, og diskussion. De unge er rigtig gode til at spørge og være ærlige. Nogle har givet udtryk for at ungdomsgruppen er det sted hvor de tør være ærlige, og sætte spørgsmål til nogle ting. Det er fedt at det er sådan, og selvom der er ting vi ikke er enig om, er det fedt at de er ærlige! Efter en masse snak, deler vi vidnesbyrd og bede emner, hvor efter vi beder sammen. Efter selve undervisningen har vi ”afdeling” to hvor Susanne hjælper dem med at forberede undervisningen for børnene til om søndagen. Vi synger først nogle swahili børnesang, derefter viser Susanne sommetider en ny leg der kan leges med børnene og så snakker vi om hvad børnene skal hører om. Susanne har nogle swahili børnebibler som de unge låner med hjem for at forberede sig. De unge ”melder ” sig så på de forskellige opgaver som der er. Som regel skal der være 3 til at undervise, 1 til at stå for leg og 1 til at stå for sang, både i Simbo og her i Kigoma.
Det er forskellige hvor mange unge der kommer hver gang, det kan være mellem 7-15 stk. Det er også meget forskelligt hvornår de kommer. Nogle kommer fra starten af, og så kommer de ellers i løbet af tiden, nogle 2 timer for sent, men dejligt de kommer! Ofte bliver snakken ved i lang tid, så derfor tager det tit omkring 3 timer. Det er rigtig spændene at være med i ungdomsgruppen, men også udfordrende! Som skrevet er der ting vi ikke er helt enige om, og der får jeg sommetider testet mig temperament af.J

Mange af de unge fra ungdomsgruppen. Nogle herlige unge!

En lørdag havde vi besøg af nogle amerikaner som kom og fortalte. Der er et team på 4 som laver forskellige ting her i Kigoma, og de kom så en dag til ungdomsgruppen. Først viste de et dukke teater og derefter fortalte en af dem noget. Efter det fortalte de noget om hvordan man kan bruge dukker når man skal undervise børn, hvor efter de unge fik lov til at prøve dukkerne. Det var så sjovt at se de unge drenge med dukkerne. De er ikke van til dukker som os, så derfor sad de og snakkede og legede med dem. Det var ret underholdende og fedt at de var så begejstret for dem!  Om søndagen skulle vi så prøve dukkerne over for børnene. De 4 amerikaner delte sig. To tog med til søndagsskolen i Simbo og to blev her i Kigoma. De unge skulle først synge nogle sange for børnene med dukkerne og derefter skulle de 2 amerikaner og jeg vise et lille dukketeater for dem. Da dukkerne kom op bag tæppet brød børnene ud i skrig og begyndt at løbe væk. Det var ikke alle der gjorde det, men det skabte panik og mange af børnene blev bange. Børnene i Simbo er ikke van til dukker, tv og den slags som os, så derfor blev de meget bange for dukkerne. De troede de var levende.  Efter at have trøstet børnene, tog Susanne en dukke frem, viste og fortalte dem at dukkerne var ”døde” uden hånd inden i.
Det var en ret speciel oplevelse, og ikke lige noget jeg havde forestillet mig kunne ske, men alligevel forståeligt når børnene aldrig har set noget ligene. Efter at Susanne havde fortalt børnene om dukkerne, synes de det var rigtig sjovt, så derefter var det en rigtig god oplevelse. 

Så skulle der læres om dukke. Her står amerikaneren Stasy og hjælper de drengene