Fra onsdag d. 23. nov. til søndag d. 28. nov., var Mette og jeg på en lille ferie. 5 fantastiske dage, hvor vi oplevede utrolig meget! Mange havde opfordret os til at tage med skibet, Liemba, som sejler langs Tanganika søen, fra Kigoma til Zambia. Undervejs sejler skibet forbi Kipili – hvor vi har nogle danske venner som er volontører. Vi os besluttede derfor at tage de ca. 30 timers sejltur, for at besøge dem. –noget jeg bestemt ikke har fortrudt vi gjorde!
Onsdag eftermiddag kl. 15.00 havde vi fået af vide var afgangstiden, klokken blev dog 17.30 før vi sejlede ud fra havnen. Vi havde bestilt en kahyt på 1. klasse, hvilket vi var meget spændt hvordan så ud, da vi jo er i Afrika. Vi blev dog gladelig overrasket da vi åbnede døren - der var både lys, vandhane med vand, spejl og en blæser, fantastisk!J
Hurtigt så vi at vi ikke var de eneste hvide ombord. 7 andre ”mzunguer”, som betyder ”den som vandrer ” (noget alle afrikaner råber efter en, når man er hvid!) var også med, 2 Israeler, 2 brasilianer, 1 portugiser og 2 tysker. Alle sammen nogle som havde været i TZ i kortere tid. Dem snakkede vi en del med, og det var rigtig fedt at lærer dem at kende.
Onsdag eftermiddag kl. 15.00 havde vi fået af vide var afgangstiden, klokken blev dog 17.30 før vi sejlede ud fra havnen. Vi havde bestilt en kahyt på 1. klasse, hvilket vi var meget spændt hvordan så ud, da vi jo er i Afrika. Vi blev dog gladelig overrasket da vi åbnede døren - der var både lys, vandhane med vand, spejl og en blæser, fantastisk!J
Hurtigt så vi at vi ikke var de eneste hvide ombord. 7 andre ”mzunguer”, som betyder ”den som vandrer ” (noget alle afrikaner råber efter en, når man er hvid!) var også med, 2 Israeler, 2 brasilianer, 1 portugiser og 2 tysker. Alle sammen nogle som havde været i TZ i kortere tid. Dem snakkede vi en del med, og det var rigtig fedt at lærer dem at kende.
Hygge og slapning på dækket sammen med de andre hvide.
TOILETTERNE
Efter lidt tid, stødte vi på vores første problem. – vi kunne ikke få toilet døren op! Efter at have stået og revet en del i døren, kom en unge pige os til undsætning. Hun kunne dog heller ikke få den op, og sagde derfor at vi skulle gå op på den anden side, for der var et mere toilet. Hvad hverken hun eller vi vidste, var at toiletterne var delt op i ”herrer” og ”damer”, så da Mette og jeg fik åbnet døren til toilettet på den anden side, så jeg ret hurtigt at på dette toilet var der altså et pissoir! Hurtigt begyndte vi at vende os om, for at flugte ud igen, men nåede det ikke før en mand åbnede en dør fra et toilet og hurtigt dækkede sig til. Da vi kom ud, sad omkring 5 mænd og grinede af os. – os snot-dummer ”mzungu”. UPS! J En mand kom os så til undsætning, og vidste os at man selvfølgelig skulle stikke armen gennem et vindue for at lukke døren op indefra!
Efterfølgende blev toilet besøgende korte, da det ikke ligefrem var det lækreste. Der var dog et toilet bræt, eller det havde der i hvert fald engang været. Vandet i toilettet rendte hele tiden, så det var godt, men sommetider var gulvet også oversvømmet med vand. Indeklimaet var ikke lige frem det bedste. Mine tanker faldt på, lugten af en grisestald, og derfor forstod jeg overhovedet ikke de kvinder som prøvede at tørre deres tøj derinde! Trods det var jeg dog glad for at det var muligt at kommet på et nogenlunde normalt toilet. J
Efter lidt tid, stødte vi på vores første problem. – vi kunne ikke få toilet døren op! Efter at have stået og revet en del i døren, kom en unge pige os til undsætning. Hun kunne dog heller ikke få den op, og sagde derfor at vi skulle gå op på den anden side, for der var et mere toilet. Hvad hverken hun eller vi vidste, var at toiletterne var delt op i ”herrer” og ”damer”, så da Mette og jeg fik åbnet døren til toilettet på den anden side, så jeg ret hurtigt at på dette toilet var der altså et pissoir! Hurtigt begyndte vi at vende os om, for at flugte ud igen, men nåede det ikke før en mand åbnede en dør fra et toilet og hurtigt dækkede sig til. Da vi kom ud, sad omkring 5 mænd og grinede af os. – os snot-dummer ”mzungu”. UPS! J En mand kom os så til undsætning, og vidste os at man selvfølgelig skulle stikke armen gennem et vindue for at lukke døren op indefra!
Efterfølgende blev toilet besøgende korte, da det ikke ligefrem var det lækreste. Der var dog et toilet bræt, eller det havde der i hvert fald engang været. Vandet i toilettet rendte hele tiden, så det var godt, men sommetider var gulvet også oversvømmet med vand. Indeklimaet var ikke lige frem det bedste. Mine tanker faldt på, lugten af en grisestald, og derfor forstod jeg overhovedet ikke de kvinder som prøvede at tørre deres tøj derinde! Trods det var jeg dog glad for at det var muligt at kommet på et nogenlunde normalt toilet. J
PÅ SKIBET
Natten faldt på, og vi gik til køjs. Efter en dejlig nattesøvn, hvor vi var blevet vugget i søvn af bølgerne stod vi op til en skøn dag. Tiden blev brugt på at læse, spille, snakke og ellers slappe af. Vi sad på dækket sammen med de andre hvide og nød den fantastiske udsigt og det skønne vejr! Flere gange standsede skibet fordi vi var tæt på en landsby. Skibet sejlede ikke helt ind til landsbyerne, så derfor kom der hvert sted små både ud for at hente og bringe folk. Dette var en oplevelse!! Mange både kom til og alle ville til først. De ellers meget høflige og tålmodig afrikaner forvandlede sig til voldsomme og råbende folk! Bådene sejlede ind i hinanden, folk som skulle ned i bådene blev nærmest revet ned for at skynde sig og omvendt blev andre skubbet op på Liemba. Nogle gange havde mine nerver svært ved at klare det, især hvis bølgerne var høje. Mamaer sad med deres små børn i favnen og prøvede at beskytte dem, mens folk jokkede rundt i båden, som vippede op og ned. Nogle brugte tiden på at kaste vand ud fra bunden. Hver gang vi kom til disse steder, var jeg taknemlig over at det var vores ven Arne der kom og hentede os, når vi kom til Kipili!
Natten faldt på, og vi gik til køjs. Efter en dejlig nattesøvn, hvor vi var blevet vugget i søvn af bølgerne stod vi op til en skøn dag. Tiden blev brugt på at læse, spille, snakke og ellers slappe af. Vi sad på dækket sammen med de andre hvide og nød den fantastiske udsigt og det skønne vejr! Flere gange standsede skibet fordi vi var tæt på en landsby. Skibet sejlede ikke helt ind til landsbyerne, så derfor kom der hvert sted små både ud for at hente og bringe folk. Dette var en oplevelse!! Mange både kom til og alle ville til først. De ellers meget høflige og tålmodig afrikaner forvandlede sig til voldsomme og råbende folk! Bådene sejlede ind i hinanden, folk som skulle ned i bådene blev nærmest revet ned for at skynde sig og omvendt blev andre skubbet op på Liemba. Nogle gange havde mine nerver svært ved at klare det, især hvis bølgerne var høje. Mamaer sad med deres små børn i favnen og prøvede at beskytte dem, mens folk jokkede rundt i båden, som vippede op og ned. Nogle brugte tiden på at kaste vand ud fra bunden. Hver gang vi kom til disse steder, var jeg taknemlig over at det var vores ven Arne der kom og hentede os, når vi kom til Kipili!
GUD HAVDE STYR PÅ DET!
Vi havde fået af vide at vi ville ankomme til Kipili en gang torsdag aften, men om der ville være først eller sidst på aftenen, vidste vi ikke. Da klokken var omkring 21.00 begyndte det at trække op. Det begyndte at regne og blæse en del. Båden begyndte at vippe ret meget, og det var derfor rarest at være udenfor, for at få frisk luft. Da vi ikke vidste hvornår vi kom til Kipili, gik jeg og var ret nervøs for at vi inden for kort tid ville være der, og at vi så skulle ud i en lille båd, i det forfærdelige vejr! Det ville være ret ubehageligt! Mine tanker faldt dog så på den gang hvor disciplene sejlede sammen med Jesus. Pludselig stormede det forfærdeligt, båden var ved at blive fuldt med vand og disciplene blev meget bange. Bare med ordene ”Ti stille, hold inde”, fik Jesus stormen til at blive blikstille. Mens jeg gik der og frygtede det værste med at vi om lidt skulle med en lille båd, i dette forfærdeligt vejr, blev jeg mindet om hvor stor og magtfuldt Gud er! Han var den eneste havde magt til at tæmme stormen. Jeg bad stille til Gud om hans beskyttelse og vished om at han havde kontrol over dette. Med det sammen følte jeg en anderledes ro og en vished om at han havde os for øje. Lidt efter gik Mette og jeg gik sammen ind i vores kahyt og bad sammen. Da vi omkring 3 timer efter fik af vide at vi snart var nær Kipili, var vejret stille – lave bølger og ingen regn. Hvor er det skræmmende, men alligevel FANTASTISK at vi i sådanne situationer ingen magt har selv! Jeg blev bare bekræftet i at Gud har kontrol over nogle ting, som er alt for store til at jeg kan gøre noget. Det kan være skræmmende, - men fantastisk at hvile i at han har magten og kontrollen over mit liv! Hvor vil jeg ønske at jeg altid vil hvile i at han har styr på mit liv!
Vi havde fået af vide at vi ville ankomme til Kipili en gang torsdag aften, men om der ville være først eller sidst på aftenen, vidste vi ikke. Da klokken var omkring 21.00 begyndte det at trække op. Det begyndte at regne og blæse en del. Båden begyndte at vippe ret meget, og det var derfor rarest at være udenfor, for at få frisk luft. Da vi ikke vidste hvornår vi kom til Kipili, gik jeg og var ret nervøs for at vi inden for kort tid ville være der, og at vi så skulle ud i en lille båd, i det forfærdelige vejr! Det ville være ret ubehageligt! Mine tanker faldt dog så på den gang hvor disciplene sejlede sammen med Jesus. Pludselig stormede det forfærdeligt, båden var ved at blive fuldt med vand og disciplene blev meget bange. Bare med ordene ”Ti stille, hold inde”, fik Jesus stormen til at blive blikstille. Mens jeg gik der og frygtede det værste med at vi om lidt skulle med en lille båd, i dette forfærdeligt vejr, blev jeg mindet om hvor stor og magtfuldt Gud er! Han var den eneste havde magt til at tæmme stormen. Jeg bad stille til Gud om hans beskyttelse og vished om at han havde kontrol over dette. Med det sammen følte jeg en anderledes ro og en vished om at han havde os for øje. Lidt efter gik Mette og jeg gik sammen ind i vores kahyt og bad sammen. Da vi omkring 3 timer efter fik af vide at vi snart var nær Kipili, var vejret stille – lave bølger og ingen regn. Hvor er det skræmmende, men alligevel FANTASTISK at vi i sådanne situationer ingen magt har selv! Jeg blev bare bekræftet i at Gud har kontrol over nogle ting, som er alt for store til at jeg kan gøre noget. Det kan være skræmmende, - men fantastisk at hvile i at han har magten og kontrollen over mit liv! Hvor vil jeg ønske at jeg altid vil hvile i at han har styr på mit liv!
FRA LIEMBATIL KIPILI
Som skrevet gik der de 3 timer inden vi nåede Kipili, så omkring kl. 24.00, ca.30 timer efter vi sejlede fra Kigoma, ankom vi. Det var dog ikke helt let at komme væk fra Liemba og hen til den rigtige båd! For at komme derned, skulle vil ned på 3. klasse og igennem et lille hul. I stedet for at vente med at gå ombord på bådene, til folkene fra bådene som skulle på Liemba kom op og forbi, møvede folk bare på, for at være sikker på at de nåede det. Vi kunne på det tidspunkt ikke se båden med Arne i. Nogle begyndte så at tage i Mette bagage for at smide det ombord på en tilfældig båd. Efter at have revet bagagen tilbage og fortalt at hun ikke skulle med en tilfældig båd, men med en båd men en ”mzungu” i, fik vi pludseligt øje på Arne, på modsatte side som vi stod i. Endelig efter noget tid, kom vi i båden og sejlede glade mod Kipili.
CHEKE CHEA
Efter en dejlig nat søvn i Kipili, var det tid til at komme ud og se noget af landsbyen. Vores 6 venner i Kipili, har siden august været volontører hos Missionæren Knud Elmo Knudsen De har forskellige volontør opgaver. 4 af dem, Rebekka, Amalie, Therese og Thomas hjælper til i en Cheke chea, som er en slags førskole. Børn i alderen 4-6 år kommer der årende før de skal i skole, hører bibelhistorier, synger, leger, lære bogstaver, tal og får masser af omsorg. Anna – Elisabeth er volontør på en mobilklinik, hvor hun sammen med nogle læger og sygeplejersker tager rundt til forskellige landsbyer for at givevejledning omhygiejne og sygdomme, samtidig med at de tager ud og giver vaccinationer. Arne arbejder som er mekaniker, og hjælper med at fikse alt hvad der er brug for at blive fikset.
Fredag formiddag var vi med de 4 volontør i cheke chea. Børnene blev meget glade for at se os, fordi vi var nye ansigter. De sad der i en rundkreds i ens tøj, og så fantastisk skønne ud!J Først sange de nogle sange, hvorefter de fik noget mad, og så var det store børste tænder tid. Da bisserne var børstet, blev børnene delt op i 2 hold, de store og små, hvor de fik fortalt en bibelhistorie af de to afrikaner som arbejder på cheke chea. Da pausen så kom, skyndte børnene hen til os. De ville alle snakkes med – og tages billeder af.
Fredag formiddag var vi med de 4 volontør i cheke chea. Børnene blev meget glade for at se os, fordi vi var nye ansigter. De sad der i en rundkreds i ens tøj, og så fantastisk skønne ud!J Først sange de nogle sange, hvorefter de fik noget mad, og så var det store børste tænder tid. Da bisserne var børstet, blev børnene delt op i 2 hold, de store og små, hvor de fik fortalt en bibelhistorie af de to afrikaner som arbejder på cheke chea. Da pausen så kom, skyndte børnene hen til os. De ville alle snakkes med – og tages billeder af.
Nogle af de søde børn på Cheke chea
Som regel plejer de efter pausen at få lidt undervisning om bogstaver og tal og derefter lege, men denne dag skulle de alle ned og bade. Lige så hurtigt vi var kommet ned til vandet, smed børnene tøjet og hoppede i vandet. De nød det! Rebekka havde taget en dunk sæbe med, så vi begyndte så at vaske børnenes hår og overkrop. Dette var en kanon god oplevelse, og børnene nød det! Flere kom op flere gange for at bliver vasket igenJ. Efter badning gik vi tilbage igen, og så gik børnene hjem.
De 4 volontør sagde at denne dag havde været rigtig god, børnene havde opført sig rimelig pænt. De fortalte at det ofte er svært at være på cheke chea, fordi børnene kan være meget hårde mod hinanden, og det kan være svært at styrer dem.
Så blev børnene godt skruppet, noget de virkelig nød! :)
TIDEN I KIPILI
Resten af dagen blev ellers brugt på at se lidt forskelligt af Kipili. – noget helt andet end Kigoma! I modsætning til Kigoma er Kipili en landsby! Marked er meget begrænset og byen ikke stor. Det en enormt hyggelig landsby! Virkelig charmerende og skøn! Der en fantastisk ro, hvor lydene man hører er geder der bræger eller børn der græder, noget anderledes end i Kigoma med bla. masser af trafik lyd. Noget vi hurtigt lagde mærke til, var folks kendskab til hinanden. Alle kender hinanden og hilser på hinanden, det var fedt at opleve!J
Om aftenen spiste vi på ”Lorgen”. Et fantastisk hotel, lige ned til Tankanika søen. Det var skønt, men også kontrastfyldt! 2 km . fra den fattige landsby, ligger dette luksus hotel med 3 retters menu!
Udsigt over lidt af Kipili
Arne, Rebakka, Amalie og Thressa på Lorgen. Her spiger vi aftensmad på en båd, som er lavet om til spisested.
Den næste dag skulle vi med Liemba igen tilbage til Kigoma. Kl. 8.00 var tidspunktet vi havde fået af vide at skibet ville kommer, men ingen regnede med at det passede, så vi tog af sted for at se lidt mere af Kipili. Sammen med 6 andre gik vi ud for at finde et kloster hvor der stadig skulle bor nogle søstre. Efter at have gået noget tid, fandt vi pludseligt en SKØN dame stå i gummistøvler med ens slags nonne tøj. Vi blev alle budt meget velkommen og hilste også på de 2 andre søstre. De var i alt 3 søstre som boede sammen der. Noget af det mest fantastiske var deres store køkkenhaver! På markedet i Kipili består boderne af tomater, løg, bønner og mango. Folk siger at der ikke kan gro andet, men disse søstres køkkenhaver modbeviste dette! Søstrene dyrkede tomater, agurker, ananas, papaea, rosella, bønner, pilipili (pepper frugter), salat, majs og andet. Det var så fedt at opleve, at det virkelig godt kan lade sig gøre! Udover køkkenhaverne havde søstrene nogle grise og nogle høns. De solgte meget lidt, og levede ellers bare af det de havde. – og de så alle ud til at være godt i standJ. Hurtigt fandt de dog også både, popcorn, salat, pilipili og papaea til os, til at tage med hjem. Det var bare sådan en dejligt oplevelse at møde disse 3 søstre, med livsmodet i top!
En af de skønne søstre i deres fantastiske køkkenhave
Det blev hen på eftermiddagen, men ingen Liemba dukkede op ude på søen. Derfor nåde vi også at komme med til en snedker fest. 3 snedker som har været i en snedker skole hos Knud i nogle år, bestod lørdag deres eksamen, og så skulle der være fest. Med god mad, gaver, taler, musik og masser af billeder, var det en god fest!
Netop som vi havde spist aftensmad hos Knud, kunne vi hører Liemba tude. Stille og roligt begyndte vi at gøre klare til at komme af sted, sagde farvel og gik ud til både. Ligesom Arne skulle til at hive i snoren for at starte motoren, knækkede snoren til motoren! Meen hvem skifter en motor hurtigere end en mekaniker? Så på 10 min. havde Arne, med hjælp fra nogle af de andre, skiftet til en anden motor, og så vi kunne sejle ud til Liemba. – fantastisk! J
PÅVEJ HJEM IGEN
Altså omkring 12 timer efter den beregnede tid, kom vi ombord på Liemba, og kunne vende snuden hjem ad. Ikke noget der havde gjort noget, for vi havde virkelig nydt tiden i Kipili sammen med de andre!
Det første vi gjorde var at ligge os op på dækket, fordi der var den smukkeste stjernehimmel! Sjældent har jeg set så mange stjerne!
Det blev søndag. En dag hvor vi bare slappede af og nød freden og roen ved ikke at kunne lave andet end at læse, spille, spise og snakke. Flere afrikaner kom hen for at ville snakke med os, ikke hver gang var vi i humør til det, men på et tidspunkt fik vi dog en rigtig god snak med en dreng om vores tro og forskellige ting, en rigtig dejlig oplevelseJ.
Om morgenen spiste vi morgen på restauranten. En helt fin morgen mad. Vi havde dog taget vores nutalla-glas med, for bare lige at smører lidt på brødeneJ Da vi havde betalt og skulle til at rejse os, kom tjeneren og spurgte om han ikke måtte få en skefuld nutalla. Tjooh det måtte han da godt, så han fik lige en skefuld nutella med sig –lidt spøjst J
Da det blev aften, så vi en vildt flot solnedgang! Det var så fantastisk at sidde der på Liemba i Afrika, med vand omkring sig, flotte bjerge i baggrunden, en skøn veninde og så en rød himmel! – så kunne livet da snart ikke blive bedre!
Det første vi gjorde var at ligge os op på dækket, fordi der var den smukkeste stjernehimmel! Sjældent har jeg set så mange stjerne!
Det blev søndag. En dag hvor vi bare slappede af og nød freden og roen ved ikke at kunne lave andet end at læse, spille, spise og snakke. Flere afrikaner kom hen for at ville snakke med os, ikke hver gang var vi i humør til det, men på et tidspunkt fik vi dog en rigtig god snak med en dreng om vores tro og forskellige ting, en rigtig dejlig oplevelseJ.
Om morgenen spiste vi morgen på restauranten. En helt fin morgen mad. Vi havde dog taget vores nutalla-glas med, for bare lige at smører lidt på brødeneJ Da vi havde betalt og skulle til at rejse os, kom tjeneren og spurgte om han ikke måtte få en skefuld nutalla. Tjooh det måtte han da godt, så han fik lige en skefuld nutella med sig –lidt spøjst J
Da det blev aften, så vi en vildt flot solnedgang! Det var så fantastisk at sidde der på Liemba i Afrika, med vand omkring sig, flotte bjerge i baggrunden, en skøn veninde og så en rød himmel! – så kunne livet da snart ikke blive bedre!
En fantastisk solnedgang på Liemba, på vej hjem til Kigoma
Aftensmaden spise vi også på restauranten. Vi bestilte begge fisk, og kom først i tanke om efter, at det da vidst var her vi havde set at det var en hel fisk man fik på tallerkenen! –nå men det måtte vi jo vente og se om der var rigtig. I mens vi ventede sad Mette og prøvede på at lærer en afrikaner hvordan man lavede en sudoku. Ikke helt let skal det siges, men efterhånden fik det vidst lidt op for hamJ. Da maden kom ind, var det rigtig husket. Vi fik en fiske med øjne og det hele..ikke lige noget vi havde prøvet før, men det kunne vel ikke skade. Vi skulede over til de andre som også havde fået fisk, for at se hvordan sådan en skulle klares. Og mig som egentlig ikke er så vild med fisk, nød det virkelig. Det smagte kanon godt!J
Mandag morgen gik vi land i Kigoma, dejligt at være hjemme igen, efter nogle helt fantastiske dag, med en masser herlige mennesker og oplevelser. En tur jeg helt klart vil anbefale til andre!J
Ingen kommentarer:
Send en kommentar