Oplevelser i nytårsferien

D. 27.dec. kørte vi på nytårs ferie i Iringa. En kører tur på omkring to dage (hvem kører lige 2 dage i bil i DK for at komme på nytårs ferie? J). Den første dag kørte vi af sted ved 4 tiden om morgen og kom frem til Dodoma hvor vi skulle sove omkring kl. 20.00. Det meste af vejen kørte vi på humlebumle vej, så da der de sidste 100 km. kom asfalt vej, jublede vi! Hvor er asfaltvej egentligt en fantastisk opfindelse, det går bare der ud af!! J

I Dodoma boede vi på en rigtig god logde (i hvert fald hernede). På logden havde de virkelig styr på tingene og det var bare fedt at opleve.  Tit kan man opleve det modsatte, så når noget bare fungere, bliver man så glad!

I Iringa mødtes vi med en anden dansk missionær familie, Louise og René og deres tre børn, Nikoline, Clemens og Regine, som bor i Dar Es Salam. Vi boede på en tidligere dansk skole som LM ejer. Det var et helt fantastisk sted. Virkelig godt bygget og holdt!
Det store formål med Iringa var selvfølelig at holde nytår og slappe godt og grundigt af, men Mette og jeg havde også et andet stort formål – shopping!! I Iringa kan man købe en masse souvenirer, af alt muligt så vi skulle bare købe løs! Mange penge blev brugt trods vores store iver efter at prutte om priserne. I starten var vi lidt forsigtige, men efterhånden lærte vi hvordan det skulle gøres, og det var ret sjovt! J

Et sted byen hvor der var mange souvenirers hed ”masai marked”. Der havde mange masaier butikker. Masaier er et bestemt folk som bor rundt i landet. De tror på naturen og mener bla. at de ejer alle kører. De kan derfor finde på at stjæle kører fra andre, uden at mene det er forkert, de tager dem nemlig bare tilbage til de rigtig ejere igen (masaierne). Man kan kende masaierne på deres anderledes tøj, de mange smykker, og deres store huller i ørerne.

Én af masaierne uden for hendes butik. Hun synes lige jeg skulle have et hals smykke på til billedet:)

I Iringa tog vi hen på noget som hedder ”Nemo”, som et sted med en restaurant og butik. Det specielle ved det, er at det er handicappede der arbejder der. Det er bla. dem der laver alle tingene som man kan købe i butikken. På et tidspunkt kom der kravlende en mand rundt i butikken, han skulle lige hente noget til restauranten.  Det var lidt specielt at se ham, man også vildt fedt at se handicappede blive brugt med de evner de stadig har!

En dag tog vi ud til et sted, hvor erosionen virkelig har spillet en rolle i naturen. Steder hvor der før var flad land, var nu sunket flere meter ned, og der stod nu søjler af lerjord tilbage. Det var virkelig flot, og utroligt hvad natur kan gøre af sig selv.

De flotte søjler

Nytårsaften blev en fest aften med fest middag. Den stod både på forret, hovedret og dessert, jo jo, i Tanzania kan man sagtens få fantastisk mad, sommetider man skal bare være lidt kreativ, for at få det til at ligne det som man er van til. Louise og René havde fra Danmark taget nogle stjernekaster og knaldperler med, så fyrværkeri blev vi heller ikke snydt forJ.

´

Esther med stjernekaster til nytår i Iringa 

Efter 5 dejlige dage i Iringa, gik den lange vej hjem igen. Når vi kører, bruger jeg meget af tiden på bare at kigge ud af vinduet. Jeg kan ikke rigtig blive træt af det, der er så meget af se på. Før jeg kom til Tanzania, havde jeg faktisk tænkt at det var mest faldt og tørt over det hele, men Tanzania er virkelig et flot land! Der er bjerge, en slags klipper og her i regntiden er det bare så flot grøn! Der er liv over det hele. Børn som leger ved husene eller løber rundt. Folk i markerne, enten med en slags hakke eller gående bag efter køer som pløjer marken. Folk som gå rundt med deres køer eller geder for at de kan græsse, det kan både være voksne og mindre børn som driver dyrene rundt.

På den lange kører tur, var der god tid til at kigger ud af vinduet, og se de mange mennesker som arbejdede.  

Kører som traktor

Nogle gange kom vi forbi nogle lastbiler eller busser som var væltet. Mange kører ret stærkt, og dette kan desværre nemt gå galt på humlebumle vej, med sand. 

På vejen kom vi forbi denne lastbil, som vidst havde haft lidt svært ved at komme op af bakken,
heldigvis var den blev bremset i rette tid!

Noget som man ser tit, er kvinder eller børn kom gående med noget på hovedet og andre børn på ryggen. Gang på gang bliver jeg imponeret over deres evne til at balancerer med så mange ting på hovedet. Små børn på 10-12 år kan gå rundt med 2 spande vand på hovedet, det er ufatteligt! Det er de sjoveste ting de kan gå rundt med på hovedet. Spande, kurve, skåle, symaskiner, bøger, blyanter, hakke, ovs. Stort set alt hvad vi ville gå med i hånden, har de på hovedet, jeg tror faktisk de fortrækker at gå med det på hovedet, så de har armene friJ.

Et barn på ryggen og kurve på hovedet, det er noget der karakteriserer de afrkanske kvinder.

Cyklister er der også mange af. Ikke kun almindelig cyklister, men cyklister som fragter en masse. Her bliver jeg også gang på gang imponeret over deres evner til at cykle med alt det! Jeg tænker virkelig at vi udnytter vores cykel alt for lidt i Danmark, tænk hvor meget der kan være på sådan en, hvis det blev pakket ordentligt.J Dog tror jeg man skal havde nogle rimelig gode lårmuskler for at cykle med så meget! Det er alt fra kuld, træ, frugter, æg, levende høns og alt mulig som kommer på de cykler, det er næsten kun fantasien der sætter grænserJ. Jo afrikanerne kan nogle tricks!

Cyklen er et godt transportmiddel, som bliver udbyttet godt!